Lene Hadsund

Autoriseret psykolog
Godkendt Specialist & Supervisor i Klinisk Psykologi

  • Terapi
    • Stress og stresshåndtering
    • Henvisning fra egen læge
  • Mindfulness
  • Personlig udvikling
  • Supervision
    • Autorisation
    • Specialistuddannelse
  • Om Lene
    • Sådan arbejder jeg
    • Kurser og supervision
  • Priser
  • Kontakt
    • Privatlivspolitik
    • Samtykke
    • Henvendelsesskema
  • Blog
Forside / Om Lene

Om Lene

Jeg blev psykolog i 2003 og har siden 2009 arbejdet som privatpraktiserende psykolog. I perioden 2010 til 2021 havde jeg egen praksis på Ydre Østerbro i København. I 2022 valgte jeg efter et års privat orlov at rykke teltpælene op og flytte til Nordjylland, nærmere bestemt til min navneby Hadsund (i den sydøstligste del af Nordjylland). Her har jeg etableret klinik i et kontorfællesskab lokalt i byen med en fantastisk udsigt over Mariagerfjord.

Jeg har tidligere arbejdet med selvmordsforebyggelse, familiebehandling, parrådgivning, åben rådgivning og psykologisk testning. Som led i min autorisationsuddannelse havde jeg klienter under Sygesikringen (lægehenviste klienter) og fik erfaring med problematikker såsom angst, depression, trafik- og ulykkesofre, livstruende sygdom, etc. Mellem 2010 og 2021 havde jeg samarbejdsaftaler med forskellige psykolognetværk og forsikringsselskaber. I perioden 2014 til 2021 var min primære ydelse manualiseret angstbehandling til børn og unge (og deres forældre), også kaldet Cool Kids. I juli 2022 fik jeg ydernummer i Hadsund. Jeg arbejder nu udelukkende med voksne.

Mine kerneområder er i dag angst og depression hos voksne, stresshåndtering (arbejds- og privatrelateret stress), akutte- og eksistentielle kriser, sociale relationer (privat og arbejdsmæssigt), personlig udvikling, assertiv kommunikation, samt supervision af psykologer.

Jeg er:
• Uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet i 2003
• Autoriseret af Dansk Psykolognævn under Socialministeriet i 2007 (cand.psych.aut.)
• Godkendt som “Specialist i Klinisk Psykologi” af Dansk Psykolog Forenings fagnævn i 2015
• Godkendt som “Supervisor i Klinisk Psykologi” af Dansk Psykolog Forenings fagnævn i 2018

Jeg har:
• 60 timers efteruddannelse i CFT (Compassion Fokuseret Terapi)
• 30 timers efteruddannelse i Klassisk CBT/KAT
• 1-årig Mindfulness til børn og unge – Mentor Uddannelse
• 2-årig efteruddannelse i systemisk og narrativ psykoterapi
• 30 timers efteruddannelse i eksistentialistisk psykoterapi
• 1-årig efteruddannelse i systemisk og narrativ supervision
• Deltaget i eksistentialistisk gruppeforløb i Personlig Udvikling
• løbende modtaget supervision fra autoriserede psykologer og psykologspecialister

Jeg er medlem af Dansk Psykologforening (DP), Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer (DPSP) og Psykologfagligt Selskab for Supervision (PSFS).

Jeg har en samarbejdsaftale med Sygeforsikringen Danmark, og indberetter til dem, hvis du er medlem. Derudover har jeg ydernummer, og du kan derfor bruge din psykologhenvisning fra din læge hos mig. Jeg tilbyder både ansigt-til-ansigt, telefoniske, samt online konsultationer.

Udgivelser

Artikler:
“Et pædagogisk paradoks” – en forskningsartikel om stress hos pædagoger, 2015.

De seneste indlæg

  • 15 ANBEFALINGER TIL STRESSPANELET – SYNSPUNKTER OG GODE RÅD FRA EN PRIVATPRAKTISERENDE PSYKOLOG
  • 10 TING DU KAN GØRE FOR AT SKABE BALANCE I DIT ARBEJDSLIV
  • DEN NÆRVÆRENDE PSYKOLOG – HVORDAN BLIVER DU LANGTIDSHOLDBAR?
  • PERSONDATAFORORDNINGEN (GDPR) – hvad jeg har gjort:
  • SÅ ER JEG BLEVET GODKENDT SOM ”SUPERVISOR I KLINISK PSYKOLOGI VOKSNE”!!
  • SUPERVISION OG DEN NYE PSYKOLOGLOV – II
  • MINDFULNESS I BØRNEHØJDE
  • SUPERVISION OG DEN NYE PSYKOLOGLOV Á 17. JULI 2017
  • MINDFULNESS-KURSUS UDSKUDT!
  • NÆRVÆRSPARADOKSET
  • Sådan arbejder jeg
  • Kurser og supervision

Psykolog Lene Hadsund | Jacob Møllersgade 4.2, 9560 Hadsund | CVR 31918634
Copyright © Lene Hadsund • All rights reserved • Log ind

lenehadsund.dk bruger cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse og for at føre statistik over antallet af besøgende. Du kan fravælge det ved at tilpasse dit samtykke.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved hjælp af knappen Tilbagekald samtykke.