1. ACCEPTÉR DIN ANCIENNITET – DU FÅR KUN 25 ÅRS ERFARING VED AT ARBEJDE I 25 ÅR!
Hvis du er ung og forholdsvis nyuddannet, kan noget af det mest frustrerende ved at komme ud på arbejdsmarkedet være, at du ikke har lige så meget erfaring som dine ældre kolleger. Og her kan du havne i en klassisk fælde, hvor du bilder dig selv ind, at hvis du bare bliver super dygtig, kan du speede erfaringstempoet op. Det kan du ikke!
2. AT LÆRE = AT ØVE SIG
Du kan kun lære at udføre dine arbejdsopgaver ved at udføre dine arbejdsopgaver. Det tager tid at blive god til noget, for lærdom handler i høj grad om at indsamle erfaringer. Du hverken kan eller skal vide alting på forhånd – eller efter få måneders ansættelse. Se din arbejdsplads som en et øvelokale, hvor du gradvist opøver dine kompetencer. Forhold dig undersøgende til din egen definition på, hvad det vil sige at være en dygtig psykolog. Giv plads til din egen faglige udvikling. Husk: Utilfredshed og tvivl i forhold til din egen præstation er uundgåelig og alle tiders chance for at gøre noget andet næste gang. Sig ”ja tak” til sparring, videreuddannelse og supervision – hele arbejdslivet igennem.
3. HUSK DIN JOBBESKRIVELSE
Når du bliver ansat på en arbejdsplads, får du visse funktioner, som du skal udføre. Vær opmærksom på, hvad det er – og ikke er. Hold øje med, at du ikke får inviteret dig selv ind i en funktion på jobbet, du ikke er blevet tildelt. Dette kan ske, hvis du oplever, at arbejdspladsen ikke er så velfungerende, som du troede til at starte med. Du har måske en leder, der er ustruktureret og glemsom. Du har måske en kollega, du ikke finder særlig kompetent. Hvis du er ansvarlig, engageret og arbejdsom, kan du ubevidst føle dig kaldet til at rette op på disse ”mangler”. Konsekvenserne kan være overarbejde, samarbejdsvanskeligheder og stress.
4. LÆR DIT ARBEJDSSELV AT KENDE – OG DEL DIN VIDEN
Hvad du kan magte i form af antal arbejdsopgaver eller arbejdsmængde er ikke nødvendigvis det samme som din kollega. En vigtig del af dit arbejdsliv handler derfor om, at du finder ud af, hvor mange bolde DU kan have i luften ad gangen.
Måske er du ansat et sted, hvor der kan opstå akutte situationer, der medfører ekstra belastning i forhold til mængden af arbejdsopgaver. Måske har man på din arbejdsplads et ”årshjul”, hvor der i visse perioder er mere run på end andre. I disse perioder forventes det, at du tager mere end du plejer. Husk: Det betyder dermed, at du i andre perioder skal tage mindre. Hvis du ikke husker dig selv på denne vekselvirkning mellem mere og mindre, så brænder du ud på sigt. For ingen kan holde til at overpræstere på ubestemt tid.
Du lærer dine omgivelser, hvad du kan klare. Enten ved at fortælle dem det direkte, eller ved at lade dem tolke på baggrund af dine handlinger (og ud fra deres egen viden og erfaring). Hvis andre fx ser dig tage nye opgaver ind, så vil de fleste tro, at du er helt okay med det. Lad være med at gøre din eventuelle mistrivsel og stress til et privat anliggende, som kun du selv kender til.
5. LÆR AT SIGE FRA – LÆR AT FORHANDLE
Det er vigtigt, at du er dig bevidst, hvad du er ansat til og i hvor mange timer om ugen. Du skal selvfølgelig ikke være rigid, men tænk alligevel på, at nogen har foretaget en vurdering af, hvilke opgaver der svarer til fx en 37 timers arbejdsuge. Er du nyuddannet, tager de enkelte arbejdsopgaver længere tid at udføre, og dette forhold er også taget med ind i beregningen.
I takt med, at DU bliver klogere på, hvad der er en tilpas arbejdsmængde for dig, skal du huske dele den viden med andre. Det kan indebære, at du i forhold til en chef kan være nødt til at sige fra. Én måde at gøre det på er ved at indgå i en forhandling om, hvilke af dine arbejdsopgaver, du skal prioritere (og hvilke der kan vente).
Det er altså vigtigt, at du ikke siger ja til nye arbejdsopgaver bare for at være flink eller dygtig. Du har et ansvar for dig selv, og med det ansvar følger, at du forholder dig til din trivsel, dine behov, samt indhold og mængden af dine arbejdsopgaver. Du skal hjælpe din chef med at hjælpe dig. Det kan du bl.a. gøre ved at informere vedkommende om, hvad der ligger af arbejdsopgaver på dit bord, samt eventuelle deadlines. Bliver du bedt om at tage en ny arbejdsopgave, skal du tage initiativ til en snak om, hvad der så må vente. Lad være med at forholde dig tavs, fordi du tænker, at ”det burde chefen da vide i forvejen – jeg har jo sagt, at jeg har meget om ørerne” eller ”det ved hun jo godt – hun har jo selv givet mig de arbejdsopgaver, jeg har”. Mange arbejdsgivere bliver glade for, at deres medarbejdere gør dem opmærksomme på, hvad de er i gang med, og for at du selv kommer med forslag til, hvordan opgaverne kan prioriteres. Er din chef overhovedet ikke til at hugge eller stikke i, er det naturligvis ærgerligt og givet vis også ubehageligt. Til gengæld har du fået en ekstremt relevant viden om din arbejdsplads, som du kan måle konsekvensen af på dit ”trivselsbarometer”.
6. DU BESTEMMER HVORNÅR DU HAR TID
De fleste mennesker foretrækker at bestemme over deres eget liv – det er ganske naturligt. Det viser klienten/ patienten/borgeren/den tværfaglige kollega bl.a. i vedkommendes ønsker (eller krav) til ”næste samtale”, ”netværksmødet”, ”den psykologiske udredning” eller hvad det nu drejer sig om. Du vil altid blive ”testet” i forhold til din tid og din tidsplan. Hold derfor jævnlige ”personalemøder” med dig selv: Hvornår, hvordan og hvor tidligt/sent vil jeg egentlig arbejde? Har jeg faste tider eller er jeg fleksibel omkring min arbejdstid? Er det mig eller den anden part, der foreslår mødetider? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver presset af vedkommende?
Jeg anbefaler en eksperimenterende og omsorgsfuld tilgang, hvor du prøver forskelligt af og ud fra dine erfaringer tager konsekvensen af, hvad der virker og ikke virker for dig.
Eksempel: En klient kommer til den første samtale hos dig en onsdag kl. 16.30. Da samtalen er slut, vil vedkommende gerne komme igen, og helst samme tid i næste uge. Men dér er du allerede booket. Hvad gør du så? Du siger: ”Hvis du gerne vil til i næste uge, så har jeg to muligheder: onsdag kl. 13.30 og torsdag kl. 12. Hvis du gerne vil onsdage kl. 16.30, så skal vi tre uger hen i kalenderen, før jeg har tid. Hvad vil du helst?”. Det vil sige, at du tillader dig selv at sætte rammerne op for, hvordan I finder nye tider – i dette tilfælde ved at udstikke en to-tre valgmuligheder. Derefter er det op til den anden part at vælge imellem dem. Hvis du udtrykker dig tydeligt og uden tøven i stemmen, vil de fleste personer acceptere rammen.
7. BLIV BEVIDST OM HVAD DER SKABER TRIVSEL OG MISTRIVSEL HOS DIG
Alle erfaringer kan bruges konstruktivt – også de dårlige. Arbejdslivet handler i høj grad om at finde ud af, gennem erfaring, hvad du trives med og hvad du ikke trives med.
Prøv at sætte ord på det, du oplever – giv det et navn. Eksempel: Du arbejder et sted, hvor udsigten fra dit vindue er en mur. Du oplever, at jo længere tid at du er ansat, jo mere frustreret bliver du over udsigten. Du savner noget grønt at kigge på. Og det må åbenbart betyde noget for dig, siden der er en følelse af frustration, der gradvist bygges op i dig. ”Oversæt” frustrationen til et kendetegn ved din person: ”Jeg foretrækker at arbejde et sted, hvor jeg kan kigge ud på noget natur – et træ med blade, der blafrer i vinden eller noget i den dur.”
Ved at ”flippe” den negative erfaring til noget positivt, har du et punkt på listen, som du aktivt kan gå efter (”grøn udsigt”), hvis du enten skal skifte plads eller job.
8. GÅ MÅLRETTET EFTER DET, DER PASSER TIL DIG OG SIG NEJ TIL DET, DER IKKE GØR
Ofte er det i sammenligningen mellem to arbejdspladser, at du bliver bevidst om, hvad der kendetegner de to steder, og hvilke vilkår eller karakteristika, du trives og mistrives med. Det gælder stort som småt: Er en ”frugtordning” vigtig for dig? Kan du koncentrere dig på et ”storkontor”? Skal din leder ”tage ansvar” ved at følge op på det, der aftales på møderne? Har du behov for ”anerkendelse” ved ikke konstant at blive presset til at tage flere arbejdsopgaver?
Husk at der er en enorm forskel på at søge væk fra noget og at søge hen imod noget – den energi, du lægger for dagen, er vidt forskellig. Hvis du er bevidst om, hvad der skal til for at du trives i dit arbejde, kan du gå målrettet efter det, når du søger nyt arbejde eller sidder til en MUS-samtale eller lønforhandling.
Jobsøgning handler altså ikke kun om, at en arbejdsplads skal vælge dig til. Du skal også vælge dem til. Hvis du er nysgerrig og stiller uddybende spørgsmål under ansættelsessamtalen, giver du dig selv et langt bedre fundament at vælge ud fra. Og husk: Det er okay at sige nej til et job, der ikke passer til dig.
9. SKAB STRUKTUR I DIT ARBEJDSLIV OG OVERHOLD DE AFTALER, DU HAR MED DIG SELV!
En vis mængde forudsigelighed og struktur vil være velkomment i de flestes arbejdsliv. Forsøg at skabe gode og sunde vaner i forhold til dine arbejdsopgaver og din tid. Hvis det er muligt, så skab faste rammer omkring journalskrivning og/eller rapportskrivning. Beslut hvornår og hvordan du gør det. Tag stilling til, om der er bestemte tidspunkter på ugen, hvor du er til rådighed – og andre, hvor du ikke er. Overvej at indgå aftaler med fagfæller om fx lokaleleje. Er I to om at dele et lokale, undgår du at skulle forholde dig til pres fra en klient, fordi du simpelthen ikke har lokalet tirsdage og torsdage efter kl. 13. Eller måske er I to-tre kolleger, som aftaler at mødes på dit kontor hver onsdag mellem 9-12 for hver især at skrive rapport, med et ”Vil ikke forstyrres” skilt på døren og telefonerne slukket. På den måde kan du (med de andres hjælp) skabe grobund for fordybelse og færdiggørelse af dine arbejdsopgaver. Endelig kan du vælge at slukke din telefon på et eller flere faste tidspunkter på dagen eller ugen.
Husk at gøre andre opmærksom på, hvornår du ikke er tilgængelig. Og husk at overholde dine aftaler med dig selv, så undgår du at forvirre dine omgivelser og give dig selv længerevarende stress. På den måde skaber du balance i dit arbejdsliv.
10. HOLD FRI!
Der er andet her i livet end at være psykolog. Det ved du forhåbentlig godt, men måske oplever du samtidig, at dit arbejde tager utrolig meget af din tid, dit overskud og din energi. Husk at lukke og slukke og gøre noget helt andet i din fritid. Vær sammen med mennesker, du holder af og som holder af dig. Tag initiativ til hyggelige og sjove stunder og skab varige minder.
P.S. Har DU allerede sat dig for at skabe balance i dit arbejdsliv? Så meld dig til kurset i journalskrivning den 6. december 2018 og bliv rustet til at træffe velfunderede beslutninger omkring, hvordan og hvornår du skriver journal. Læs mere på www.lenehadsund.dk/kurser.