Supervision af psykologer er en af mine absolutte yndlingsarbejdsopgaver. For mig er det en gave og et privilegie at tage del i et andet menneskes faglige og personlige udvikling, og på et overordnet plan er supervision efter min opfattelse ikke blot en essentiel, men også en nødvendig del af psykologarbejdet.
Som psykolog er DU dit vigtigste arbejdsredskab. I kombination med diverse faglige efteruddannelser – som jeg helt klart vil anbefale at du vedvarende beriger dit arbejdsliv med – har du brug for at træne den ”muskel”, der har at gøre med aktiv lytning, nærvær, analyse og empati, for blot at nævne nogle af de kompetencer, der kendetegner os psykologer.
For at du kan gøre et godt stykke arbejde, er det vigtigt, at du er i stand til at skelne mellem dig selv, din egen historie, dine egne livsværdier, dine blinde pletter, dine præferencer og fordomme, og så klientens. Det er vigtigt og brugbart, at du bliver konfronteret med din definition på, hvad det vil sige at være en dygtig psykolog. Kvaliteten af din arbejdsindsats øges af ”tilpasse forstyrrelser”, hvor en tanke, idé eller tilgang, du ikke selv havde fået øje på eller tildelt tilstrækkelig værdi, bliver introduceret eller sat i spil.
Supervision er for de fleste psykologer en pose blandede bolcher: Dels er det sårbart at tage noget op, som du ikke selv synes, du klarede særlig godt. Det er sårbart at dele en følelse af usikkerhed eller tvivl om din egen faglige formåen med andre. Hvad mon de tænker? Det ved du ikke, før du kaster dig ud i det. Samtidig er det også rart at få lov til at vende blikket indad, og det kan være en varm og berigende oplevelse at mærke andres nysgerrighed og lyst til at tage med på den færd, hvor det er dig og din udvikling, der er i centrum.
Jeg stiller mig gerne til rådighed for den proces og håber, at du med mig som supervisor vil føle dig hørt, mødt, anerkendt og skubbet bagi 😉