Terapi

HVORFOR GÅ TIL PSYKOLOG?

De fleste mennesker kommer ind ad døren til min praksis på Østerbro med et ønske om forandring. De vil gerne have, at der sker noget nyt i deres liv. Har du det lige sådan?

Måske er du ked af det, fordi dit parforhold ikke fungerer særlig godt? Måske har du svært ved at finde en kæreste? Måske føler du dig stresset på jobbet og kan ikke nå alle dine arbejdsopgaver, selvom du knokler derudaf? Måske lider du af angst og er træt af, hvor meget det hæmmer dit liv? Eller måske har du været ud for en voldsom oplevelse – en krise – som du har brug for at få bearbejdet?

Der er i det hele taget mange forskellige årsager til, at man vælger at gå til psykolog. Disse er blot nogle få eksempler.

Mange af mine klienter har fortalt, at de synes, det er givtigt at tale og tænke højt sammen med en person, de ikke kender i forvejen, hverken privat eller arbejdsmæssigt, og som stiller andre slags spørgsmål end deres familie, venner og kolleger gør. Nederst på siden kan du læse udtalelser fra tidligere klienter, om hvad de har fået ud af at gå hos mig.

Mit formål med terapien er ikke at trøste, men at styrke og inspirere dig til at finde måder, hvorpå du selv kan skabe de ønskede forandringer i dit liv. Jeg tror på, at små trin, gentagne øvelser og positive erfaringer, der gradvist bliver til nye vaner, er nøglen til et bedre liv. Dét er filosofien bag den måde, jeg arbejder på. Det kan du læse mere om under fanen ”Sådan arbejder jeg”.

HVAD KAN SAMTALERNE HANDLE OM?
Jeg tilbyder både individuelle samtaler, familiesamtaler og parsamtaler. Et samtaleforløb kan omhandle temaer som f.eks.:
• Akut krise
• Personlig udvikling / livskriser
• Stress / mistrivsel på arbejdspladsen
• Angst
• Depression
• Sorg / tab
• Parforholdsproblemer
Samtalerne kan stort set handle om hvad som helst, der optager dig, og som du synes er vanskeligt at håndtere.

KRISER – AKUTTE OG EKSISTENTIELLE
Stort set alle mennesker vil på et eller andet tidspunkt i deres liv komme ud for en krise.

En del kriser er arbejdsrelaterede. Det kan f.eks. dreje sig om en pædagog på en institution for voksne autister, som bliver slået af en beboer. Det kan være en ansat i forretning, som bliver udsat for røveri. Eller det kan være en konsulent, som på vej til et forretningsmøde bliver involveret i et biluheld.

Fælles for de tre eksempler er, at de involverede personer oplever noget, som for dem er ualmindeligt, uventet og ubehageligt.

Hvis du har været udsat for en akut krise, vil du måske opleve dig selv reagere på en måde, du aldrig har oplevet før. Hermed bliver der flere lag eller aspekter ved hændelsen, som skal bearbejdes.

De fleste mennesker, der udsættes for en akut krise, vil reagere mentalt, følelsesmæssigt og kropsligt på hændelsen. Hvordan du reagerer, er individuelt. Det er vigtigt, at du er opmærksom på dine egne reaktioner, både de umiddelbare og dem, som kommer efterfølgende.

Andre kriser hører under betegnelsen livskriser eller eksistentielle kriser og omhandler dine reaktioner, når der sker en voldsom ændring i din tilværelse, f.eks. i forbindelse med dødsfald, skilsmisse, fyring, eller andre former for tab.

Kriser er ikke noget, du kommer over, men igennem! Når det sker, bliver verden igen nogenlunde forudsigelig. Mange mennesker beskriver det som en tåge, der letter.

PERSONLIG UDVIKLING
At arbejde med dig selv behøver dog ikke være foranlediget af, at du står midt i en eksistentiel krise. Det kan også være, at du bare er nysgerrig på dig selv og ønsker at lære dig selv bedre at kende.

Til det formål har jeg udviklet et forløb, som jeg kalder PERSONLIG UDVIKLING – LÆR DINE PERSONLIGE LIVSVÆRDIER AT KENDE.  Det kan du læse mere om under fanen af samme navn.

ARBEJDS- OG PRIVATRELATERET STRESS
Stress kan være arbejdsrelateret og/eller privatrelateret. Her vil jeg primært forholde mig til den privatrelaterede, da du kan læse om arbejdsrelateret stress under fanen af samme navn.

Privatrelateret stress kan være foranlediget af mange forskellige hændelser. Fælles for disse kan være en oplevelse af ikke at kunne overskue tilværelsen og dens gøremål. Det er som en uendelig to-do liste, hvor hver gang du får ordnet to ting på listen, dukker der tre nye opgaver frem.

Privatrelateret stress kan være forbundet med en oplevelse af at stå med alting selv. Alle beslutninger, alle arbejdsopgaver. For nogle opstår privatrelateret stress i forbindelse med en ændring i dit liv, såsom en skilsmisse.

ANGST
Angst er en helt almindelig og normal følelse, som gør dig i stand til at handle, når du oplever noget farligt. Angsten udløser et stof kaldet adrenalin, som hjælper dig til at yde noget ekstra i særlige situationer, hvor der er brug for det.

Adrenalin udløses også i situationer, der ikke er farlige, men hvor du har brug for at præstere noget særligt. Det kan være, hvis du skal til eksamen, til jobsamtale eller lave en præsentation på arbejdet. Det ses også hos fx professionelle balletdansere, inden tæppet går.

De nævnte eksempler har alle det til fælles, at den følelsesmæssige reaktion ”matcher” situationen. Dvs. at den følelsesmæssige reaktion er mere intens end ellers, fordi situationen skiller sig ud fra din almindelige hverdag.

Børn, unge og voksne med angst reagerer, som om de hver dag skulle noget særligt eller oplevede noget farligt. Og dét er usundt for både din hjerne og din krop.  Heldigvis kan du med psykoterapi, i form af kognitiv adfærdsterapi, lære at håndtere din angst, så den ikke hæmmer dig.

Hvis du vil vide mere om angst og angstbehandling af børn og unge, så læs mere under fanerne Cool Kids Østerbro og Chilled.

DEPRESSION
Depression er blevet en folkesygdom, ligesom angst og stress, og dermed også en almindelig måde at reagere på efter længerevarende psykisk belastning.

Depression måles i tre grader: mild, moderat og svær. Det vil ofte være din almenpraktiserende læge, der tester dig og giver dig diagnosen. Har du en svær depression, vil lægen ofte anbefale anti-depressiv medicin, tillige med psykologisk behandling.

Ligesom med angst og stress, er der grænser for, hvad du kan rumme af svære, krævende, udfordrende eller belastende oplevelser. Dit ”system” (læs: dine tanker, følelser og krop) kan blive fyldt op, så at sige, og er derfor nødt til at reagere, eksempelvis i form af depression.

Behandling af depression handler i høj grad om at finde de forskellige kilder til den psykiske belastning, du oplever. De klienter, jeg har mødt, med en depression, har alle haft vanskeligt ved at give deres mening til kende, til rette vedkommende. Er det også sådan for dig? Holder du dine tanker, følelser, meninger og holdninger for dig selv? Hvis ja, vil behandlingen i høj grad handle om, at du øver dig i at udtrykke dig selv overfor andre, på en tydelig og sober måde. Det kaldes også for ”assertiv kommunikation”.

Når du er deprimeret, falder dit energiniveau, og du kan blive passiv, stille og inaktiv. Det kan blive så slemt, at du ikke kan komme ud af denne tilstand selv. Derfor har behandling af depression også fokus på regelmæssig motion og andre former for aktivitet. Behovet for medicin er et spørgsmål, du skal afklare med din læge.

SORG/TAB
Døden er en del af livet, som man siger. Men derfor kan det at miste én man holder af alligevel være utrolig smertefuldt. For nogen gør det en positiv forskel at gå igennem sorgprocessen med en professionel ved sin side.

Måske leder du efter én, der gider at lytte, på et tidspunkt, hvor alle andre synes at være trætte af at høre de samme historier. Måske oplever du omgivelsernes liv gå videre, mens du selv befinder dig i en glasklokke, hvor tiden synes at være gået i stå. Du ser de andre smile, grine og være optagede af, for dig, ligegyldige hverdagsagtige og banale emner. Du kan ikke deltage i deres snak; ved måske ikke engang, om du har lyst. I stedet forsøger du krampagtigt at holde fast i minderne om den, du har mistet. For ikke at minderne og personen skal forsvinde.

Du kan også opleve et tab, selvom vedkommende ikke dør. En sygdom som demens beskrives af mange som at miste en person og en relation.

Andre former for tab kan være tab af jobidentitet ved fyring, tab af nære familierelationer i forbindelse med konflikter, tab af svigerfamilie ved brud eller skilsmisse. Det kan også være, at du oplever en stor sorg ved at miste dit kæledyr.

PARFORHOLD
At være to er dejligt, men kan også være vanskeligt.

Nu til dags har de fleste travlt med arbejde, karriere, børn, praktiske gøremål og pligter. Det kan være svært at finde tid til at pleje forholdet, og som en konsekvens heraf oplever mange, at de gradvist glider mere og mere væk fra deres partner.

Parterapi henvender sig både til jer, som er i tvivl om, hvorvidt I skal blive sammen, jer, som har besluttet jer for at blive skilt og jer, som forsøger at få et nyt parforhold og en ny familie til at fungere.

Nogle af de mest almindelige temaer i et forløb er:
• Kommunikationsvanskeligheder
• Børneopdragelse
• Utroskab
• Skilsmisse og samværsordninger
• Dine, mine og vores børn
• Sex
• Økonomi

Parterapien kan, hvis I ønsker det, foregå i samarbejde med psykolog Troels Qvistgaard, som jeg har arbejdet sammen med i mange år.

Hver parsamtale har en varighed af 1½ time. Ofte får I mellem samtalerne hjemmeopgaver af forskellig art, alle med det formål at skabe forandringer i måden at være sammen på, som er hensigtsmæssige og ønskværdige for jer begge to.

Hvis du er interesseret i en samtale, er du velkommen til at skrive til mig på mail@lenehadsund.dk. Så finder vi en tid hurtigst muligt. Læs også mere under fanerne ”Kontakt” og ”Priser”.

UDTALELSER FRA KLIENTER

“Jeg har fået mit liv tilbage!”
(Stine 29 år, i behandling for svær sygdomsangst)

—————

“Jeg har haft stor glæde af mine samtaler med Lene Hadsund. Jeg har haft problemer med angst og tvangstanker siden jeg var teenager, men Lene har hjulpet mig til at håndtere det. Det har markant øget min livsglæde og gjort, at jeg har muligheder i mit liv, som jeg ikke havde før.”
(Christian 27 år, i behandling for angst og OCD)

—————