At gå til psykolog er et fælles anliggende mellem dig som klient og mig som psykolog. For mig er det vigtigt, at vi begge tager ansvar for at gøre samtalerne indsigtsfulde, meningsfulde og brugbare. Det fordrer, at du har noget på hjerte, når du træder ind ad døren, og at du vil være med på at prøve at handle lidt anderledes i din dagligdag, end du er vant til. Jeg vil, for min del, stille nysgerrige spørgsmål, lytte og komme med mine synsvinkler på din situation. Og husk: At selvom jeg er Specialist i Psykoterapi, er du specialisten på dit eget liv. Derfor skal du sortere i alt det, jeg siger: Hold fast i det, der giver mening for dig og giv slip på resten!
Jeg arbejder ud fra flere forskellige tilgange. Det skyldes, at der efter min mening ikke findes én psykologisk retning, der kommer omkring alt hvad der er relevant, når det gælder mennesker og psykologi. Desuden kan to personer med nogenlunde samme problematik have brug for noget forskelligt. Det skal der være plads til. Flere tilgange giver mig flere metoder at trække på. På denne side kan du læse en kort beskrivelse af hver enkelt tilgang:
Eksistentialistisk: Eksistentialistisk psykologi handler om, hvad man kalder ”den menneskelige væren i verden”: Hvad vil det sige at være menneske? Hvilke grundvilkår fødes du ind i verden med? Hvorfor er du her overhovedet? Hvad skal du bruge livet til? etc. Det er de store spørgsmål, der diskuteres, og de grundlæggende værdier i livet (valg, ansvar, frihed, magt), som vi forholder os til. Som metode kan den eksistentialistiske terapi bruges til at synliggøre dine personlige livsværdier, som du lever dit liv efter.
Psykodynamisk: Psykodynamisk terapi har fokus på det, du har oplevet og lært i barndommen, ud fra din grundlæggende tilknytning til din mor og din far, samt din rolle i familien. Det er i barndommen, at dine mest fastgroede vaner er dannet: De måder, du lever, handler, tænker og føler. Det at gå tilbage i tiden er en metode til at finde svar på, hvorfor du reagerer, oplever, føler, tænker og handler som du gør. Svarene vi finder bruges til at belyse, hvordan du tager din forståelse af verden, andre og dig selv med ind i forskellige sociale sammenhænge i dit voksenliv. Det er ikke altid, at det lykkes at finde et fornuftligt svar, som får alle brikker til at falde på plads, men metoden skaber ofte mening, indsigt og forståelse.
Kognitiv adfærdsterapi (CBT/KAT): Nogle gange kan det være mere hensigtsmæssigt, at du i stedet fokuserer på, hvad du kunne tænke dig og begynder at øve dig i det. Fokus ligger på at skabe nye vaner, som over tid ændrer dine tanker og følelser. På den måde kombineres den adfærdsmæssige del med den kognitive del (dine tanker og forestillinger). Dine tanker er ofte afgørende for, hvordan du føler og handler. I terapien sammenligner vi dine tanker og forestillinger (din indre verden) med det, du oplever (din ydre verden). Måske finder du via denne metode ud af, at dine tanker er mere negative end din virkelighed. Den indsigt kan du bruge til at omstrukturere, dvs. ændre, dine tanker.
Systemisk: Den systemiske tilgang handler om at se og forstå ethvert individ i relation til sine omgivelser. Du er forbundet til andre, uanset hvordan du lever dit liv. Er du fx stresset, så er det naturligvis relevant at kigge på, hvordan du griber dit arbejde an, men det er ligeså relevant at tage et kig på dine kolleger, din ledelse, samt kulturen på din arbejdsplads, fordi I influerer hinanden. Som metode kan den systemiske tilgang bruges til at vurdere, hvorvidt du og andre er et godt match for hinanden.
Socialkonstruktionistisk: Den socialkonstruktionistiske tilgang er mest af alt et menneskesyn eller verdensbillede, der handler om, at der ikke findes én sandhed, men mange. Vi mennesker oplever verden og situationer forskelligt, og ingen af os har den rigtige eller den forkerte version. De er bare forskellige. Når du for alvor forstår og anerkender, at du har ret til din oplevelse og andre har ret til deres, bliver konsekvensen ofte, at samtaler og samvær får et andet formål end at få ret og nå til enighed.