For nogle uger siden skrev jeg et blogindlæg om den nye psykologlov og de konsekvenser, den vil have på blandt andet supervision. Det var der en del, der kommenterede på, inde på FB.
Jeg vil i den sammenhæng komme med en rettelse i forhold til det, jeg skrev omkring journalpligt. Det er nemlig ikke korrekt, som jeg skrev, at psykologer har journalpligt, når det gælder supervision. Ordet var i den sammenhæng misvisende, fordi mange kom til at tænke på de gældende, officielle retningslinjer omkring journalpligt, dikteret af Dansk Psykologforening. Og her har vi pt. IKKE pligt til at føre journal, når vi superviserer.
For mit vedkommende ændrer den regel dog overhovedet ikke ved det faktum, at vi fremover kan komme til at stå med hovedet i postkassen, i fald der bliver klaget over den supervision, vi har ydet, hvis vi ikke har nogen skriftlig dokumentation herfor. For med det skærpede fokus på ”patientsikkerhed”, står vi ringere, hvis vi ikke kan dokumentere vores arbejde. Det er altså for vores egen skyld, at jeg anbefaler alle supervisorer at føre journal.
For mig tog diskussionen på FB en noget misvisende retning, da fokus blev, om vi har journalpligt eller ej. Og med dokumentationen af, at det har vi IKKE, var det som om, at diskussionen stoppede. Men efter min mening burde vi i langt højere grad diskutere diskrepansen mellem den manglende journalpligt og de konsekvenser det kan have for supervisorer ikke at føre journal.
Det var de konsekvenser, der fik mig til at bruge ordet journalpligt, fordi jeg ser det som nødvendigt, at vi passer på os selv – og på hinanden. Derfor vil jeg også gerne være med til at sprede det budskab, at her er noget, vi bør være opmærksomme på – hvor misvisende jeg end kan have kommet til at formulere det i mit sidste blogindlæg. Sagt på en anden måde: Jeg anser det for min pligt at føre journal, når jeg superviserer, fordi jeg anser det for min pligt at passe på mig selv og mine rettigheder som psykolog.
Personligt kan jeg ikke forstå, hvorfor vores fagforening ikke har orienteret os om den nye psykologlov og i samme moment præciseret konsekvenserne af denne – for os alle sammen. Mit blogindlæg var min udlægning af informationer, jeg har fået, fra bekymrede og engagerede supervisorer fra Psykologfagligt Selskab For Supervision, samt en advokats udlægning af psykologloven. Mit håb er, at fremtiden bringer mere afklaring af dette spørgsmål til os alle. Indtil da, vil jeg fortsætte med at føre journal.
God weekend og god påske,
Kh. Lene