Maskerede spørgsmål er kort fortalt spørgsmål, der formuleres som udsagn.
Denne kommunikationsform ses ofte hos børn.
I arbejdet med børn, der har angst eller mange bekymringer, er denne måde at kommunikere på særlig udbredt. Det kan fx dreje sig om en pige på 9 år, som til COOL KIDS ØSTERBRO udtaler, at hun i hvert fald ikke vil sove alene på sit værelse! Eller en dreng på 12 år, som ikke vil i skole! Disse udtalelser sluttes som regel af med et udråbstegn.
Når jeg hævder, at børnenes udsagn er maskerede spørgsmål, skal det ikke forstås, som om jeg tror, at børn generelt er uden holdninger eller meninger, men at det er min erfaring, at udsagnene ofte dækker over to centrale spørgsmål (jf. eksemplerne):
”Tror du – mor eller far – at det er farligt at sove alene på mit eget værelse / gå i skole?”
”Tror du på – mor eller far – at jeg kan lære at sove alene på mit eget værelse / gå i skole?”
I ønsket om at være en omsorgsfuld, lydhør og kærlig forælder, er der især mange mødre, som responderer på barnets udsagn med et: ”Ved du hvad, skat, hvis du er bange for at sove alene på dit værelse, så kom ind og sov i soveværelset” eller: ”Hvis du ikke har lyst til at gå til fest på skolen, så må du altså godt blive hjemme”.
Dermed kan der ske det meget uhensigtsmæssige – og som regel helt andet end forældrene havde tiltænkt – nemlig at barnet tolker denne forælderomsorg som en bekræftelse på, at det er farligt at sove alene eller at gå i skole, og at mor og far ikke tror på, at barnet er i stand til at lære at sove alene eller gå i skole!
Det vil sige, at der opstår en modsætning imellem det jeg kalder intention og effekt: Forælderen ønsker det bedste for sit barn, herunder at hjælpe barnet med at føle sig tryg nok til at sove alene eller at gå i skole, og håber at denne tryghedsfølelse vil vokse ud af den omsorg, som hun giver barnet, ved at lade det undgå at gøre det, barnet ikke vil (i den konkrete situation). Men sagen er imidlertid den, at barnet ofte vil opfatte det helt anderledes. Igen – mine ord skal ikke forstås som om børn ikke kan føle omsorg fra deres forældre – men snarere, at der opstår et dilemma for barnet, fordi det samtidig med omsorg får bekræftet, at her er et problem, der ikke kan løses eller en situation, der ikke kan blive bedre.
Når en familie derfor melder sig til at deltage i COOL KIDS ØSTERBRO, er det en helt naturlig del af forløbet at udfordre og eventuelt omdefinere begrebet forældreomsorg. Det er nemlig sådan, at hvis forældre ønsker et barn, der er psykisk robust, så er de nødt til at lade selvsamme barn øve sig i at gøre noget, der er svært for barnet.
Et barn kan ikke blive god til noget der er svært gennem en kombination af undgåelsesadfærd og omsorg. Et barn kan kun blive god til noget der er svært ved at øve sig i det, samtidig med at det får omsorg!
Derfor er det så vigtigt, at du som forælder på den ene side hører og anerkender det, dit barn er bange for, men på den anden side ikke bidrager til undgåelsesadfærden og angsten ved at give dit barn ansvaret for at skulle træffe de rigtige valg.