Min hjemmeside havde brug for en tiltrængt ændring af de underliggende wordpress-koder, den var skrevet i. For det siger jeg tak til Morten Ellegaard Larsen. I den forbindelse har hjemmesiden fået et ”ansigtsløft”.
Jeg håber, du ligesom mig kan lide det nye look, sitet har fået.
Nyt på hjemmesiden er følgende:
⋆ Mindfulness-forløb til børn og unge, samt Mindfulness i Menu-linjen
⋆ Blog-indlæg. Med oprydningen i koderne er det nu blevet muligt for mig selv at tilføje nye blogindlæg, hvilket ikke kunne lade sig gøre før. Det betyder også, at mine indlæg fremover vil optræde regelmæssigt, nemlig hver fredag. Som læser er du velkommen til at kommentere på det, jeg skriver i mine blogs.
⋆ Flere billeder og flere citater fra klienter
⋆ Forskningsartikel om pædagoger og stress: I 2015 skrev jeg en forskningsartikel om pædagoger og stress, som led i min Specialistuddannelse i Psykoterapi. Det var den sidste og absolut mest krævende del af uddannelsen, og da artiklen endeligt var skrevet, oversat til engelsk og godkendt af min danske og min amerikanske vejleder, gik der ikke lang tid, før specialistgraden var en realitet. (Tak mor, fordi du inspirerede mig til at blive færdig!).
God weekend,
Lene