Følelser og emotioner, hvis forskel i denne sammenhæng ikke er afgørende, kan alle opleves i forskellige grader eller intensiteter. Det gælder fx både glæde, bekymring, angst og vrede. Inden for den kognitive terapi bruger vi skalaer fra 0-10 til at illustrere dette. I børnehøjde kaldes skalaen for et ”termometer”.
I mine 14 år som psykolog har jeg lagt mærke til, at andre følelser forstærkes i intensitet, hvis de ledsages af overraskelse, forskrækkelse eller chok.
Det er som om, at der bliver ”skruet op” for følelsen, hvis vi samtidig bliver overraskede, forskrækkede eller chokerede. Det lader også til, at oplevelsen sætter sig fast i vores hukommelse på en anden og mere dyb eller vedvarende måde; som om den er blevet brændemærket ind i krop og sjæl.
De oplevelser, der huskes, kan være både positive og negative. Overraskelseselementet bruges fx flittigt i underholdningsindustrien, hvor eksempelvis rutschebaner i forlystelsesparker såsom Tivoli kreeres med det formål at overraske eller forskrække for derved at øge oplevelsen af fryd. (Hvis du, ligesom jeg, ikke bryder dig om rutschebaner, giver overraskelseselementet den modsatte effekt, dvs. øger den negative oplevelse).
I min klinik ser jeg overraskelseselementets negative effekt indenfor to områder. Det første er ANGST. For nogle børn, unge og voksne med angst, har angsten fundet indpas efterfølgende en episode, hvor der skete noget, der forskrækkede personen. Det kan være et toilet, der gik i stykker ved at en vase faldt ned over det, som skaber en angst for at gå på toilettet alene. Det kan være en psykisk syg, der på en legeplads pludseligt og højlydt kommenterer negativt på den måde, en pædagog taler til et barn, som efterfølgende skaber en angst hos pædagogen for at gå på arbejde.
Det andet område er mere bredt, hvis man kan sige det sådan, og omhandler vores SOCIALE RELATIONER til andre. Det kan fx være en klient med en stressproblematik, der, som led i terapien hos mig, begynder at sige nej til sine omgivelser. Dette overrasker – for nogle personer på en positiv, men for andre på en negativ måde. Negative reaktioner kan give klienten det indtryk, at hun eller han ikke har lov til at sige nej.
Det kan også være en person, der pludselig en dag siger sin mening til en nabo eller en veninde, og kort tid efter oplever sig afvist og ”smidt på porten” af personen.
Fælles for begge situationer er overraskelsesmomentet. At omgivelserne bliver overraskede, måske endda chokerede, legitimerer ikke deres reaktion, men det forklarer den. For hvis man altid har oplevet sin kollega sige ja, når man kom og spurgte om hendes hjælp, så vil de fleste over tid tage hjælpen for givet, og et pludseligt nej kan overvælde så meget, at man ikke synes, at det er i orden. Her er det vanens magt, der forhindrer én i at se det rimelige i kollegaens nej.
Det samme er tilfældet, hvis ens veninde pludselig glemmer en aftale eller kritiserer én for den måde, man behandler sin kæreste på, hvis hun de sidste 10 år har overholdt samtlige aftaler eller aldrig har ytret et pip af kritik overfor den måde, veninden behandler andre mennesker. I stedet for at lytte til indholdet af det, der bliver sagt eller forholde sig til den forhistorie man har med hinanden, bliver man i stedet så følelsesmæsssigt utilpas, at et brud kan synes som den bedste, ja måske eneste løsning.
Igen er det overraskelsesmomentet, der forstærker følelsen – ubehaget – og motiverer én til at tage drastiske skridt. Hellere sige farvel til en, man har haft kær i måske mange år, end at gå rundt med en følelse af, at man ikke rigtig kender vedkommende. Hellere tillægge den anden al ansvar og skyld end at skulle gå rundt og være i tvivl om ens egen evne til at bedømme andre mennesker.
Sagt på en anden måde kan det altså være bedre, at du varierer din væremåde, i den måde du interagerer med dine omgivelser. At andre oplever dig sige henholdsvis ja og nej, hvis de fx beder dig om hjælp. Derved lærer du andre, at de ikke skal tage dig og din hjælp for givet. Det er variationen i dine svar, der skaber dette indtryk hos dine omgivelser.
Og ja, selvom det måske kan lyde helt tosset, så kan det faktisk også være en fordel, hvis du løbende glemmer en aftale eller siger noget kritisk til din veninde, således at hun vænner sig til, at dette er en del af den måde, du er på.
Det er i hvert fald noget at tænke over, nu hvor weekenden står for døren. Her på Østerbro er solen begyndt at skinne, og haven kalder. Kombinationen af praktisk, håndgribeligt arbejde og refleksion er som regel altid god, så om nogle timer vil jeg lukke ned og bevæge mig udenfor. Måske skulle du gøre det samme. Ha’ en skøn weekend.
Kh. Lene