Lene Hadsund

Autoriseret psykolog
Godkendt Specialist & Supervisor i Klinisk Psykologi

  • Terapi
    • Stress og stresshåndtering
    • Henvisning fra egen læge
  • Mindfulness
  • Personlig udvikling
  • Supervision
    • Autorisation
    • Specialistuddannelse
  • Om Lene
    • Sådan arbejder jeg
    • Kurser og supervision
  • Priser
  • Kontakt
    • Privatlivspolitik
    • Samtykke
    • Henvendelsesskemaer
  • Blog
Forside / Aktuelt / Forandringer

Forandringer

13. januar 2017

Så blev det fredag igen, og weekenden er snart over os.

Her i klinikken på Østerbro er tiden før og efter nytår præget af renovering og alt det, der følger med, i form af håndværkere, larm, støv, forstyrrelser, kommunikations- og koordineringsudfordringer!!

Her på 1. sal er det køkkenet, der får den store tur.

De forskellige projekter er forsinkede en del, og jeg ved godt, at det er at forvente, men det gør det jo ikke sjovere. Sjovt er det til gengæld at indrette og beslutte, hvordan køkken og de to praksislokaler skal se ud fremover. Jeg er i fuld gang med at købe billeder og rammer; der skal også mere lys ind i rummet og måske en daybed. Jeg mangler også puder og tæpper til når vi laver Mindfulness-øvelser. Det skal nok blive flot!

Jeg glæder mig til den dag, hvor håndværkere er færdige, og jeg selv kan rykke ind og gøre resten færdigt – hænge billeder op og lave stilleben i vindueskarmen.

Den slags forandringer er nemme at gå til. Andre af livets forandringer er langt sværere. Både de erkendelsesmæssige og de handlemæssige.

Sygdom, død og andre former for tab har været en present del af min familie og omgangskreds i nu tre år. Det er meget svært at acceptere. Det virker så meningsløst og gør os så magtesløse, når vi mister nogen vi holder af. Hvad skal det til for?!

Der er de tab, som er en naturlig del af livets cyklus, og hvor hårde de end er, kan jeg acceptere dem som en eksistentialistisk del af tilværelsen. Dog har jeg samtidig temmelig svært ved at se det fede ved at blive gammel.

Andre tab er selvvalgte og på den måde endnu mere meningsløse og svære at acceptere. De følelser, der er forbundet med at miste et barn, der ikke er død, er en anden sorg end den døden vækker. Men ikke en nemmere sorg at håndtere.

Den meningsfuldhed, der er nødt til at være en del af tilværelsen, må vi hver især selv skabe – især hvis vi ikke finder trøst i religion eller lignende. Og det er til tider en ret stor og uoverskuelig opgave.

Noget af det, der skaber mest mening for mig, er de relationer, jeg har til andre levende væsener. At inspirere og inspireres af andre, at dele med andre, at være noget for andre og opleve at andre er noget for en, at holde af og blive holdt af; det giver mit liv mening.

Hvordan er det for dig? Hvad giver dit liv mening?

Fra det lette til det tunge og tilbage igen. Sådan er også livets cyklus.

I må alle have en skøn weekend. Håber den bliver fuld af meningsfulde øjeblikke.

 

Kh. Lene

Skrevet i: Aktuelt, Eksistens, Sociale Relationer

De seneste indlæg

  • 15 ANBEFALINGER TIL STRESSPANELET – SYNSPUNKTER OG GODE RÅD FRA EN PRIVATPRAKTISERENDE PSYKOLOG
  • 10 TING DU KAN GØRE FOR AT SKABE BALANCE I DIT ARBEJDSLIV
  • DEN NÆRVÆRENDE PSYKOLOG – HVORDAN BLIVER DU LANGTIDSHOLDBAR?
  • PERSONDATAFORORDNINGEN (GDPR) – hvad jeg har gjort:
  • SÅ ER JEG BLEVET GODKENDT SOM ”SUPERVISOR I KLINISK PSYKOLOGI VOKSNE”!!
  • SUPERVISION OG DEN NYE PSYKOLOGLOV – II
  • MINDFULNESS I BØRNEHØJDE
  • SUPERVISION OG DEN NYE PSYKOLOGLOV Á 17. JULI 2017
  • MINDFULNESS-KURSUS UDSKUDT!
  • NÆRVÆRSPARADOKSET

Psykolog Lene Hadsund | Jacob Møllersgade 4.2, 9560 Hadsund | CVR 31918634
Copyright © Lene Hadsund • All rights reserved • Log ind