Du kan vælge at være positiv. Det kalder jeg for ”happy pink”.
Jeg kan godt finde på at sige til min mand: ”Lad os lige være lidt happy pink”. Jeg tror, behovet opstår, fordi jeg som klinisk psykolog bruger meget tid på at lytte til og beskæftige mig med folks problemer. Når det så bliver fyraften, er jeg ikke altid lige lydhør overfor min mands beretninger om algoritmer, der ikke vil som han vil.
Omvendt er der i samfundet ekstremt meget fokus på at være positiv: ”Problemer” bliver til ”udfordringer”, og ”udfordringer” bliver til ”muligheder” i visse dele af erhvervslivet: Det, du er utilfreds med, det, du ikke kan finde ud af og det, der ikke interesserer dig, er ikke længere noget man taler om. Det er som om, man slet ikke må have den slags tanker, følelser eller holdninger mere. Det får nærmest karakter af berøringsangst eller tabu.
På den måde mister det at være positiv sin mening, synes jeg. Når positivitet bliver påtvunget og det eneste, du har lov at have fokus på, bliver vores sociale interaktioner til facade og laden-som-om.
Vi mennesker rummer nemlig både godt og ondt, positive og negative tanker, etc. Hvorfor er det så svært at give plads til begge dele?
Indlejret i brok og negative opfattelser er ofte et håb om noget andet ~ mere positivt. Du kan således nærme dig det ønskelige ved at give plads til det negative, hvor spøjst det end kan lyde. Ja, faktisk er det min erfaring, at du kan få ret mange konstruktive betragtninger frem i løbet af en samtale, hvis du vælger at være nysgerrig på det negative. Spørg ind, fold ud og forsøg at skabe mening i det, der bliver fortalt.
Når du giver den anden lov til at give udtryk for sin negative opfattelse, vil vedkommende ofte føle sig hørt og rummet og normal. Anerkendelse er ikke det samme som enighed, og du er på ingen måde tvunget til at mene, tænke og føle det samme som den anden, hvis du ikke gør det. Men derfor kan du godt lytte til det, der bliver sagt.
Når negative oplevelser får lov til at blive adresseret og uddybet, er det min erfaring, at der efterfølgende er langt mindre modstand på at beskæftige sig med det positive, hvilket i den her sammenhæng skal forstås både som konkrete og konstruktive inputs til ønskede forandringer, men også til ønskede status quo’er.
Derfor lyder min opfordring til alle jer derude: Giv plads til alle aspekter af den menneskelige væren i verden, både det positive og det negative. Vær nysgerrig i stedet for forurettet og vær rummelig i stedet for afvisende.