På denne side kan du læse om nogle af de mest almindelige former for angst hos børn og unge. Hvis du kan genkende dit barn i en eller flere af beskrivelserne, kan det være, at dit barn har angst. Jeg vil dog understrege, at størstedelen af symptomerne er almindelige aspekter ved det at være menneske. I en vurdering af, om dit barn har angst, vil man som psykolog forholde sig til både symptomernes grad, antal og historik. Derudover vil man kigge på dit barns adfærd, idet mange børn med angst vil gøre alverden for at undgå bestemte situationer. Ønsker du at få dit barn udredt, kan du henvende dig til PPR i din kommune, din egen læge, børnepsyk. eller en privatpraktiserende psykolog med speciale i udredning. (Mit speciale er behandling).
GENERALISERET ANGST
Generaliseret angst vil sige angst, der er blevet en følelsesmæssig tilstand, der ikke er knyttet til en specifik situation, men er generel. Den generaliserede angst viser sig hos barnet med følgende symptomer (dit barn har ikke nødvendigvis dem alle):
• Urolig, rastløs og føler sig anspændt og nervøs
• Ustandselig bekymret, grænsende til besættelse, omkring mindre eller større sager
• Stiller mange (gentagne) spørgsmål
• Søger megen beroligelse fra forældrene
• Psykisk træt
• Koncentrationsvanskeligheder
• Irritabel
• Muskelspændinger eller muskelømhed
• Svært ved at falde i søvn/sove igennem
• Sveder, har kvalme eller diarre
• Åndenød eller høj hjertefrekvens
SEPARATIONSANGST
Separationsangst er et almindeligt og naturlig aspekt i ethvert barns udvikling. Det er en reaktion på at være adskilt fra sine forældre i en konkret situation, fx ikke at kunne få øje på dem i supermarkedet eller på legepladsen, og den emotionelle utryghed, adskiltheden skaber. I takt med at barnet erfarer, at de voksne vender tilbage/ikke er forsvundet for stedse, aftager separationsangsten for de fleste børns vedkommende. Har dit barn separationsangst, kan det have svært ved at:
• Være adskilt fra forældrene, f.eks. når det skal i skole
• Falde i søvn alene
• Sove alene (på eget værelse)
• Være alene hjemme
• Være alene i det hele taget. Barnet vil helst være sammen med nogen hele tiden, hvis ikke forældrene, så søskende eller kammerater. Af samme grund ses barnet sjældent alene på sit værelse (med en god bog eller lignende). Barnet vil måske endda udskyde egne behov, såsom at gå på toilettet, eller forsøge at sikre at forældrene er lige i nærheden, frem for at være alene.
Bag ved separationsangsten kan ligge en stor frygt for, at der skal ske en eller begge af forældrene noget. Separationsangst hos større børn kan være forårsaget af alvorlig sygdom eller dødsfald i familien. I forhold til skole kan det være vigtigt at afklare, om det er adskillelsen fra forældrene eller forhold ved skolen, som bekymrer barnet.
PANIKANGST
Panikangst viser sig som angstanfald med følgende symptomer:
• En intens oplevelse af frygt uden nogen umiddelbar årsag
• Fysiske reaktioner af voldsom styrke
• Hjertebanken, åndenød og hyperventilation
• Negative tanker, bange for at blive skør eller dø
• Kontroltab (oplevelse af at miste kontrollen)
• Uvirkelighedsfølelse
Har barnet haft et angstanfald, kan det udvikle en dyb bekymring for nye angstanfald. ”Angst for angsten”, kalder man det. Følelsen er desværre ofte selvforstærkende, således at den faktisk øger risikoen for nye angstanfald. Som en konsekvens heraf ses fysisk og/eller social isolation, hvor barnet ikke har lyst til at tage bestemte steder hen eller helst undgår at være sammen med andre.
SOCIALANGST
Hvis dit barn lider af socialangst, vil du kunne opleve det på følgende måder:
• Barnet nærer frygt for alle mulige former for sociale situationer: Fester, udflugter, sportsstævner, arrangementer i skoleregi (sportsdag, sidste skoledag, halloween, etc.)
• Angsten kan være både generel og specifik, altså knyttet til enten nogle bestemte typer af begivenheder
• Frygt for at andre vurderer eller bedømmer én (negativt). Barnet er med andre ord meget optaget af tanker om, hvad andre tænker om én. Dette er i sig selv ikke et tegn på socialangst, men kan blive det, når graden eller omfanget er voldsomt
• Barnet kan være meget optaget af at gøre alting korrekt. Denne optagethed kan føre til social isolation, idet barnet får sværere og sværere ved at håndtere sociale situationer
Børn med social angst reagerer voldsomt på manglende struktur (mange skift, meget larm), og uforudsigelighed, altså ikke at vide præcis på hvilket tidspunkt de skal lave hvad, med hvem og hvor.
PRÆSTATIONSANGST
Hvis dit barn nærer en grundlæggende frygt for at fejle, når det skal præstere, kan det være, at det har præstationsangst. Man skelner mellem to typer:
• Præstationsangst:
En frygt for at fejle, når barnet skal præstere. Det kan komme til udtryk i skolen, hvor barnet frygter, at læreren vil spørge om noget, barnet ikke kan svare på. Af samme grund vil barnet måske ikke i skole. Barnets tanker kan også være centreret omkring lektierne – at de sikkert er lavet forkert.
• Præsentationsangst:
Frygten for at præsentere noget for andre, eksempelvis stille sig op foran klassen og fortælle om et emne. Barnet er dels bange for at sige noget forkert eller snuble over ordene, dels bange for konsekvenserne deraf: Hvad vil der ske bagefter, hvis jeg fejler? Vil de andre gøre nar, grine ad mig? Tale bag om ryggen på mig?
EKSAMENSANGST
Eksamensangst hænger naturligt sammen med præstationsangst, men er knyttet til selve eksamenssituationen. Det skal ikke forveksles med almindelig (og forventelig) nervøsitet i forbindelse med eksamen. Man skelner mellem to grader: Mild eksamensangst og svær eksamensangst. Den milde er karakteriseret ved bl.a. koncentrationsvanskeligheder, hvor barnet eller den unge kan have svært ved at koncentrere sig under både forberedelse og eksamination, og ved hukommelsesvanskeligheder, hvor barnet eller den unge kan have svært ved at huske de ting, det har læst, og som det skal kunne til eksamen. Til eksamen kan barnet eller den unge opleve, at ”klappen går ned”, således at det ikke får demonstreret sin viden. I svær grad kan angsten være så hæmmende eller forstyrrende, at barnet eller den unge ikke er i stand til at møde op til eksamen, men bliver hjemme.
OCD – TVANGSTANKER OG TVANGSHANDLINGER
Et barn med OCD (“Obsessive Compulsive Disorder”) har svært ved at slippe bestemte tanker. Tankerne kan handle om mange ting, f.eks. bakterier/snavs, eller om at der skal ske én selv eller éns forældre noget. Tankerne kan ofte være skamfulde, f.eks. når de omhandler sex eller vold. Tankerne ledsages af bestemte handlinger, som barnet føler sig nødt til at gøre, f.eks. at vaske hænder eller checke at lys og stikkontakter er slukket og døre er låst, inden det skal sove. Handlingerne kan være af rituel karakter, dvs. noget som dit barn føler sig nødt til at gøre, eksempelvis et vist antal gange.
SYGDOMSANGST
Sygdomsangst kaldes også hypokondri og indebærer en uberettiget frygt for at man lider af en uopdaget livstruende sygdom. Det er ikke en angstform, som normalt ses hos børn, men de kan til gengæld være dybt bekymrede for, om deres forældre skal fejle noget. Sygdomsangst karakteriseres ved en overdrevet bekymring og insisteren på jævnlige og unødige besøg hos læge og specialister, samt en manglende ro ved at få at vide, at man ikke fejler noget.
ANGST FOR AT MISTE
Ligesom voksne kan også børn nære frygt for at miste noget eller nogen, de holder af (både mennesker og husdyr). Forekommer ofte i forbindelse med svære følelsesmæssige begivenheder, såsom dødsfald, alvorlig sygdom, skilsmisse eller separation, hvor den ene forælder flytter fra hjemmet. Der kan tillige være en frygt for at være alene i verden eller være den eneste efterladte person.
DØDSANGST
Beskriver en irrationel og fuldkommen bekymring for at dø. Det er altså mere end en almindelig, eksistentiel erkendelse af døden, selvom det kan være voldsomt nok for et barn. Det er almindeligt, at et barn i 7-9 års alderen bliver klar over og begynder at forholde sig til døden. Dødsangst er ofte så voldsom, at den udløser panikangst (se beskrivelse ovenfor), med vejtrækningsproblemer, hjertebanken og trykken for brystet.
SELEKTIV MUTISME
En yderst sjælden og speciel form for angst, knyttet til manglende tale. Barnet vælger at undlade at tale bestemte steder, har f.eks. aldrig ytret et ord i skolen, men kan tale og gør det eksempelvis derhjemme.
FOBIER
Der findes mange forskellige fobier, eksempelvis:
– Agorafobi: Angst for åbne områder. Det er dog ikke så meget de åbne områder i sig selv, der vækker en angst, men derimod følelsen af ikke at kunne komme væk fra situationen, herunder de mange mennesker, trafikken, larmen omkring én. Personen føler sig låst og tror sig selv ude i stand til at forlade situationen uden at virke pinlig. Dét er angstprovokerende.
– Klaustrofobi: Angst for små, lukkede rum. Meget velkendt fobi, optræder tit i litteratur og film. Fobien er dog langt mindre udbredt i virkeligheden.
– Socialfobi: Angst for at blive iagttaget. Kan føre til social isolation.
– Akrofobi: Angst for højder. En af de mest udbredte fobier. De fleste mennesker har højdeskræk i en eller anden udstrækning, hvilket faktisk kan være positivt, idet almindelig højdeskræk forhindrer os i at udsætte os selv for fare. Hvis dit barn højdeskræk ved blot at sidde på en stol eller bo i en lejlighed på 3. sal, er højdeskrækken dog ikke længere hensigtsmæssig.
– Brontofobi: Angst for tordenvejr. Denne frygt er meget udbredt hos børn. For de flestes vedkommende forsvinder angsten, når børnene bliver voksne.
– Cynofobi: Angst for hunde. Tidligere i menneskets evolutionshistorie kan det have givet god mening at være bange for hunde, men med det forhold vi har til hunde i dag, er det ikke længere hensigtsmæssigt at undgå hunde.
– Ailurofobi: Angst for katte. Tidligere i menneskets evolutionshistorie kan det have givet god mening at være bange for katte, men med det forhold mennesker har til katte i dag, er det ikke længere hensigtsmæssigt at undgå katte.
– Emetofobi: Angst for at kaste op. Denne fobi hører til de mere ukendte, men alligevel almindelige fobier. Desværre kan emetofobi føre til social isolation, pga. frygt for enten selv at kaste op eller at andre skal kaste op på én.
– Aerofobi: Flyskræk, dvs. angst for at flyve. For de flestes vedkommende kan denne angst håndteres ved fx at rejse med andre eller ved at benytte sig af forskellige former for afledning undervejs.
– Ophidiofobi: Angst for slanger.
– Araknofobi: Angst for edderkopper. En af de mest udbredte fobier. Ses mest hos piger og kvinder.
– Skotofobi: Angst for mørke. For de fleste børn er det ikke mørket i sig selv, men det der kan gemme sig i mørket, der udløser angsten. De fleste børn er bange for mørket, mens denne fobi er sjældnere hos voksne.
– Mysofobi: Angst for snavs og bakterier. Mysofobi (eller Germofobi) forveksles ofte med OCD, men er ikke det samme. Mysofobi er en angst for snavs/urenheder/skidt eller for at blive snavset, fordi snavs kan indeholde bakterier eller andre urenheder. Et barn, der har mysofobi vil ofte ses vaske hænder gentagne gange eller undgå sociale situationer, hvor han eller hun kan være nødt til at røre ved andre mennesker – eller røre ved noget, som andre mennesker har rørt ved. Barnet kan udvise en form for paranoia over at røre ved ting eller mennesker, som kan være urene. Hvis barnet tror, at det er kommet i kontakt med bakterier, kan det reagere med panikangst.
Fobien kan blive så udtalt, at den styrer barnets liv og skaber en undgåelsesadfærd, hvor barnet søger at undgå de specifikke situationer, der vækker angsten.
BEHANDLING AF ANGST:
KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI
Der findes flere forskellige behandlingsformer, når det gælder angst. En af de mest udbredte hedder ”kognitiv adfærdsterapi”. Kort fortalt går behandlingen ud på, dels at ændre barnets negative og urealistiske tanker til mere positive og realistiske tanker, dels at gradvist udsætte barnet for det, barnet er bange for. Det første kalder man for ”kognitiv omstrukturering”. Det sidste kalder man for ”eksponering”. Ved at være og blive i de angstprovokerende situationer, får barnet mulighed for at½, hvad der sker, snarere end blot at forestille sig det. Ofte vil barnet opleve, at der ikke sker det, som barnet frygter, men noget ganske andet! Disse erfaringer vil have en positiv tilbagevirkende kraft på barnets tanker og følelser.
Hvis du vil vide mere om angst og angstbehandling, så kig på Angstforeningens hjemmeside. Er dit barn mellem 7 og 13 år og egnet til gruppeforløb, anbefaler jeg behandlingsprogrammet Cool Kids.
COOL KIDS
Et af de mest udbredte og veldokumenterede angstbehandlingsprogrammer til børn hedder Cool Kids. Det blev udviklet af et forskerteam fra Australien. I 2009 blev programmet hentet til Danmark og oversat af Angstklinikken på Aarhus Universitet. Dette program har vist sig utrolig virksomt overfor børn og unge med angst, idet mellem 70-80% af de børn, der deltager i programmet, ikke har brug for yderligere behandling efterfølgende.
COOL KIDS ØSTERBRO
Har du fået lyst til at vide mere om Cool Kids programmet? Kig under fanen ”Cool Kids Østerbro” eller bestil tid til en forsamtale.